Projektet

Gaderenovering af Strandpromenaden i Hjerting

Teknik & Forsyningsudvalget godkendte den 2. maj 2011 høringsforslaget vedrørende gaderenoveringen af Strandpromenaden. Forslaget er udarbejdet i tæt samarbejde med borgerne i Hjerting.

Den 18. januar 2011 har der været afholdt offentlig workshop. Ved workshoppen kom de fremmødte med ideer og ønsker til, hvorledes Strandpromenaden skal fungere i fremtiden.

På workshoppen blev der nedsat en følgegruppe, som består af repræsentanter fra Hjerting Borgerforening, grundejere og forretningsdrivende langs strandpromenaden samt beboere fra det øvrige Hjerting. Denne følgegruppe har været indkaldt til møde den 15. februar 2011, hvor de drøftede det foreløbige skitseforslag. Deres kommentarer og ønsker er herefter blevet indarbejdet i det fremlagte forslag.

De viste projekter rummer:

• Hastighedsnedsættelse på Strandpromenaden til 30 km/t med hævede flader på strækningen mellem Gl. Guldagervej og Klubhuset.

• Torve ved bl.a. Stryhns og Hjerting Badehotel, der øger muligheden for udeservering.

• Udvidede arealer til ophold og gående bl.a. ved at etablere torve og ekstra aktivitetsbånd.

Se forslaget her (2,2 mb). Projektet har været i høring i foråret 2011.

Tidsplanen for projektet er; at detailprojektering og udbud afklares i 2011, således at anlægsarbejdet kan udføres i 2012.

Henvendelse vedrørende forslaget kan ske til:
Vej & Park
Teamleder projekt
Mette Givskov 76 16 15 51

 

Hent lokalplanen her!.