Velkommen til Hjerting Grandelaug.

Hjerting Grandelaug (Grande = nabo) er en meget gammel forening, som i hvert fald har eksisteret siden 1870'erne, idet der findes regnskabsbøger m.m. tilbage hertil.
Nyt fra Grandelauget:

Grunden på Jagtvænget 35 sælges.

Grunden på Jagtvænget 35 sælges.
Resultatet af afstemningen om salg af grunden på den ekstraordinære Generalforsamling i Hjerting Kirkes mødelokaler torsdag den 24. november er:
44 stemte for og 11 stemte imod.
Bestyrelsen er hermed bemyndiget til at sælge grunden.

Referatet fra Generalforsamlingen 2011 kan hentes her!
Vedtægterne for Hjerting Grandelaug:
Vedtaget på Grandestævne den 22. februar 1934:
I. Byens ejendomme ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer,som vælges på det
ordinære grandestævne med simpel stemmeflertal og ved skriftlig afstemning
for 2 år ad gangen. Halvdelen afgår hvert år, første gang 2 mand ved lod-
trækning.
Genvalg kan finde sted, men ingen er pligtig til at modtage genvalg, derimod
kan ingen nægte at modtage valg. Formanden vælges af generalforsamlingen
ud af den valgte bestyrelse.
II. Bestyrelsen fordeler arbejdet mellem sig og vælger næstformand og kasserer.
Formanden kan ikke være kasserer. Bestyrelsen kan også nedsætte udvalg,
hvori ethvert medlem er pligtig at tage sæde, i dette må dog altid findes et
bestyrelsesmedlem, som er selvskreven formand.
III. Grandestævnet er højeste myndighed og er beslutningsdygtig med det mødte
antal medlemmer. Det afholdes ordentligvis i februar måned efter bestyrelsens
indvarsling.
Simpel stemmeflertal udgør udslaget.
Dog ved salg eller afhændelse af byens ejendomme eller dele deraf skal
afholdes ekstra grandestævne senest 14 dage efter første.
Vedtagelsen ved denne er endelig afgørende.
Tilføjelse den 8. marts 1982:
IV. Såfremt sager og forhold af almen interesse for lodsejerne forekommer,
og der er taget beslutning herom på annonceret grandestævne, kan
Grandelauget repræsentere disse overfor myndigheder og institutioner.
Tilføjelse den 16. marts 1987:
V. Opløsning eller nedlæggelse af Hjerting Grandelaug, eller forbrug af
Grandelaugets midler udover renteindtægten. Må kun ske når mindst
2/3 af forsamlingen går ind herfor, og beslutningen træffes på 2
efter hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages
mellemrum.
Tilføjelse den 27. marts 2003:
VI: Grander, der har været medlemmer af Hjerting Grandelaug – altså
ejet et matrikelnummer i Hjerting By i 10 år eller mere – og som flytter til
eller er flyttet til en lejebolig, en andelsbolig, en beskyttet bolig eller
lignende indenfor området, fortsætter med at være fuldgyldige medlem-
mer af Hjerting Grandelaug.
--------------------------------------------------------------------------------
Tidligere havde Grandelauget stor politisk indflydelse på de beslutninger, som vedrørte Hjerting hvilket de gamle forhandlingsprotokoller erindrer om.
Af byjord, som ejes og ledes af Grandelauget er der kun lidt tilbage – en lille trekant ved posthuset (tidligere Kirkesal) på Gl. Guldagervej, ligeledes en trekant ved Skolestien/Gramsvej samt et noget større jordstykke på hjørnet ved Kildevej/Kildestien/Kildevænget og i 2005 bliver der udvidet med den gamle idrætsplads ved Jagtvænget, når det nye idrætsanlæg ved Nordvangsskolen kan tages i anvendelse.
Resten af byjorden er i løbet af årene blevet solgt til byggegrunde både til privat- og skolebyggeri og herfra stammer Grandelaugets formue, som er anbragt i danske realkreditobligationer, og det er afkastet fra denne beholdning, som bestyrelsen kan disponere over.
--------------------------------------------------------------------------------
I dag er Grandelauget en selskabelig/kulturel forening, som forsøger at bringe Hjertingborgerne sammen i et socialt samvær ved 4 gange om året at invitere til en sammenkomst, hvor der bydes på underholdning efterfulgt af kaffe med kage – alt dette er gratis for medlemmerne, medens de dog selv må betale for eventuelle drikkevarer såsom øl, vand og snaps.
Endvidere kan bestyrelsen i særlige tilfælde efter ansøgning yde økonomisk støtte til lokale initiativer, det er dog på grund af den meget lave rente blevet mindre i de senere år, hvor afkastet af obligationsbeholdningen er mere end halveret.
Bestyrelsen består i 2011 af:
Arne Kromann, Rylevænget 5 Tlf.: 75 11 63 03 (oldermand)
Ingelise Sørensen, Liljevænget 19 Tlf.: 75 11 65 45 (kasserer)
Halfdan Andersen, Gl. Guldagervej 102C Tlf.: 20 98 62 53 Næstformand – Sekretær
Henning Vestergaard, Idræts Allé 34 Tlf.: 75 11 76 60 Best. medlem
Gudrun Graulund, Liljevænget 32 Tlf.: 76 13 10 50 Best medlem
Jette Vange Nielsen, Gl. Guldagervej 5 Tlf: 75 11 56 96 Best medlem
Offentliggørelse af arrangementer og andet sker ved annoncering i Hjerting-Posten.










